ALLINGKLOSTER                           Til forside

                                                     


Klostret lå som de fleste klostre i et naturskønt område ved en sø. Det er bygget omkring 1250 og endte sine dage
efter reformationen  i 1536. Dog kan man læse, at det skete  i fred og fordragelighed, idet den sidste abbed blev ansat
som  sognepræst i Grønbæk.Siden hentede bønderne byggematerialer fra klostret, så der nu kun er grundmuren tilbage.

Allingkloster var et Benediktinerkloster og er vel nok det sidste kloster, der blev opført i Danmark. Da var der omkring
100 klostre spredt ud over landet. I det gamle Århus Amt var der klostre i  Ring, Kalø, Vor, Vissing  Øm, Veng, Sminge,
Søby, Tvilum, Vejerslev og Randers. De fleste var som man kan se placeret omkring Gudenåsystemet, hvor man havde
rige forekomster af  fisk, som var en vigtig bestanddel af munkenes kost. En anden grund var at Gudenåen og søerne
senere kunne levere vandkraft til møller og papirfremstilling.

Benediktinerordenen som er den ældste munkeorden og forbillede for flere af de andre ordener blev startet af Benedikt af
Nursia, der efter en masse startvanskeligheder på grund af forfølgelse fra den katolske kirke  flyttede  i 529 fra  Subiaco i Italien
til Montecassino. Her grundlagde han et nyt kloster, som blev forbilledet for mange andre. takket være hans  åndelige anvisninger
kaldet BENEDIKTINERREGLEN. Denne regel integrerer  traditionen fra de østlige munkefællesskaber og kirkefædre, men
er ved sin ånd  og ved sin foreskrevne livsform et nyt og særskilt stadium i munkevæsenets vesterlandske historie.
Bendiktinerreglen var ikke blot normativ indefor munkelivet, men sammen med Augustinerreglen var den i højeste grad med til at
forme det middelalderlige Vesteuropas  livs- og kulturidealer.

Som anvisning på vejen til Guds rige og som udtryk for kærligheden til Kristus fordrer reglen foruden de klassisske munkedyder
fattigdom, kyskhed, og lydighed - munkens forbliven i sit kloster. I dettes fællesskab finder munken sin hovedopgave, at søge Gud
og lovprise ham. Der herskede fuld social lighed i klostret, men det ledtes af en livsvarigt valgt abbed, der enerådende traf
afgørelse i alle vigtige anliggender. I de vigtigste sager rådførte han sig dog med brødrenes forsamling.
Endnu stærkere  end hans rettigheder understreges i Benediktinerreglen hans ansvar over for brødrene og over for Gud.

Reglen lægger stor  vægt på pligten til praktisk arbejde, men munkenes egentlige opgave er nat og dag at opretholde tidebønnen,
 "Guds værk",  den bestandige lovprisning, der frem for den private bøn skal være det centrale  også i det personlige religiøse liv .
Det benediktinske valgsprog "ora etla bora" ( bed og erbejd) har således i Benediktinerreglen selv sit konkrete grundlag, men i
tilslutning til denne dobbelte opgave gives der også som det tredje plads for "læsningen" . Med sine detaljerede forskrifter for
munkenes daglige liv er Benediktinerreglen dog ikke at betragte som blot en husorden. Målet med de praktiske pligter er stadig
at fremme gudsforholdet og det åndelige liv.

Indtil 1100- tallet  var Benediktinereglen så godt som enerådende i Vesteuropa og blev således anvendt af  bl. a. benediktinere,
cisterciensere og cluniacenssere , hvorefter Augustinereglen vandt frem.

Selv om græsset i  dag  gror  op over ruinerne kan man stadig fornemme klostrets størrelse. Prøv at sætte dig i græsset og fornem
den stemning, der kan opstå, når man tænker på de gamle munke og deres værk.. Tag børnene eller børnebørnene med og fortæl
dem historien. De vil elske det!

Vagn Knudsen