Finderupslægten i Ans

Anders Finderup senior Christian Finderup Anders Finderup junior

En kold vinterdag i 1821, nærmere betegnet den 27. december, kom der en rytter på en pragtfuld rød
fukshingst til syne på bakketoppen ovenfor Ans Bye. Der var en strålende udsigt over byen og de dejlige
enge ved Gudenåen, men by var nu lidt overdrevet. Det var nærmere et par gårde og nogle få huse.Rytteren
var den 32 årige Anders Jensen fra Finderup, der var på vej for at mødes med Christian Fischer fra
Allinggård. De skulle mødes på Ans Brogård, som hørte under Allinggård..

Det var nu ikke første gang, at Anders Jensen var i Ans, for han var en stor handelsmand, der hvert år
besøgte de store markeder i Skanderborg , Ans og Viborg, for at handle med stude. Ved markedet i
Ans sidste år mødte han fæstebonden Jens Bjerring, som ønskede at flytte fra Mildalgården,der var
underlagt Allingård. Mødet med Chr. Fischer gik godt og Anders Jensen var nu ejer af Mildalsgården
formedels 800 rigsdaler kontant., som vi kan se af nedenstående skøde:

Skøde nr 1. af 18. februar 1822
                                                                       Skjøde.

Christian de Fischer, Kongelig Maiestæts Bestalter, General Krigskommisair, samt Land og Søe
Krigskommissarie i 2det Jyske Distrikt, Ridder af Dannebrog, gjør vitterligt at jeg haver solgt,
ligesom jeg herved uden foregaaende Kjøbekontrakt fra mig, mine arvinger, sælger, skjøder og
aldeles afhænder til Velagtede Anders Jensen Finderup i Mønsted, den gaard paa Ans Byes
Mark udi Grønbæk Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt Mildalsgaard kaldet, som Jens Bjerring
hidtil har haft i Fæste, men nu inden Retten paa lovlig Maade har frasagt , staaende for Hartkorn
Agger og Eng 3 Td. med sammes paastaaende og i Brandkassen under 23. Marts 1806 for Summa
770 Dansk Rd./Courant forsikrede Bygninger og de samme Hartkorn ved Ans Byes Udskiftning
tillagte Jorder, betegnet paa Kortet med Nr. 9, alt paa følgende vilkaar.
Kjøberen maa hverken opholde eller forandre Løbet af den med Sønder Side af hans Mark gaaende
Bæk, ei heller forandre eller aflægge nogen af de paa den her solgte Ejendom gaaende, og paa Kortet
afsatte Vej , men lade samme ubehindret passere.

                                                             Til Bekræftelse under mit Navn og Segl i nedentegnede
                                                             Vitterligsvidners Overværelse.

                                                             Grenaa den 27de December 1821

Fischer ( L.S. )

                                                             Til Vitterlighed:

                                                             Tolstrup.   J. E. Jespersen

                                                             Læst ved Lysgaard og Hids Herreders Ret den 18. Februar 1822 .

STUDEHANDEL.

Efter købet af Mildalsgaarden og en mindre istandsættelse af stuehuset flyttede Anders, som nu havde
antaget efternavnet Finderup til Ans med sin 19 årige hustru Mariane Christensdatter. Dette skulle blive
starten på et fantastisk og eventyrlig liv til gavn for vor by og egn. Vi havde fået en ægte igangsætter
og en ildsjæl, der udrettede det utrolige i et langt og rigt liv.
Han var som før nævnt en rigtig handelsmand, og var allerede inden flytningen til Ans godt kerndt med
egnen igennem sine besøg på Ans marked, samt markederne i Kjellerup, Viborg og Skanderborg.
På disse markeder var der udover handel med får og heste et stort marked for stude, som blev opkøbt
af søndejyske og tyske marskboere, som drev de indkøbte stude ad hærvejen til markederne i Husum
og Itzeho, hvor de blev solgt med en enorm fortjeneste. Finderup blev klar over, at det her var en rigtig
guldgrube, hvis man havde kapital og turde løbe en risiko. For farligt kunne det være med den lange
transport, udgifter til foder undervejs, og sidst men ikke mindst en udførselstold til den Danske Stat
på omkring 16 %.
Mange forsøgte at undgå betaling af tolden ved at lade dyrene svømme over åen ude af syne fra Kolding
Bro, hvor ttoldvæsenet havde til huse, men det kunne koste dyrt, hvis man blev opdaget. Finderup var
ved at få erfaring i studehandelen, og havde den fordel ved indkøbene, at han var kendt af bønderne og
dertil regnet for en ærlig og agtværdig mand. I nogle tilfælde kunne han endda få studene i kommission,
og vente med at afregne til han kom tilbage fra Tyskland. Den 12 juni 1827 blev loven om eksporttold
ophævet, så det kunne give en ekstra fortjeneste og billiggøre priserne og i de følgende år blev der i gennemsnit
eksporteret 20-.25000 øksner, som studene kaldtes. Der var ca. 60 eksportører heraf nogle få "studekonger",
som var enormt velhavende. Vores Finderup har nok ligget midt imellem med en eksport på 2-3 tusind om året,
men det kan jo også blive til en pæn fortjeneste. Finderup havde kapitalen , de store engarealer og ikke minst
handelstalentet. I 1831 handlede han igen med Fischer, men denne gang med enken, som solgte Ansgården til.ham
for 9000 rigsdaler.
Ansgården var på det tidspunk bortforpagtet til en mand ved navn Ostenfeldt. Det fortælles at Finderup til hest
på vej hjem fra Grenå mødte Ostenfeldt, der ligeledes kom ridende..Finderup spurgte ham hvor han skulle hen.
Ostenfeldt fortalte, at han var på vej til Grenå for at købe Ansgården. Det behøver du ikke, jeg har nemlig allerede løbt
den, sagde Finderup med et smil.
Nu ejede han 250 td. land og han havde ikke nok i studehandelen, så han byggede Ans Mølle, der kunne male
hans eget plus det tiendekorn han modtog fra omkring 9-10 kirker.
Selvfølgelig startede han også et bageri, til at bage melet . Til sine byggerier skulle han bruge mange mursten. Dem
producerede han selv på sit teglværk, som lå på hjønet af Kjellerup/Viborg landevejen, men han kunne også sælge
murstenene i Randers, men de skulle jo fragtes, så han byggede 18 pramme med daglig rutefart mellem Randers
og Silkeborg. Nu kunne han skaffe kolonialvarer og byggematerialer så nu måtte han bygge et stort handelshus
og selfølgelig en ny kro med rejsestald til gæsterne . Endelig startede han en postrute fra Viborg til Århus.
Desuden ejede han Hinge Kirke - gad vide hvorfor?

Men hvordan gik det i privatlivet?

Vi husker, at han blev gift med Mariane Christensdatter i 1822. De var gift i 59 år og fik 5 børn:

Jens Christian                         f. 26.10 1822 - dør af tyfus som ugift 05.08.1856

Christian                                 f. 06.04.1824 - dør i juli samme år.

Kirsten Marie                         f. 19.01.1832 - blev gift med ingeniør Reimers , Lyngby . Hun fik en datter, der blev gift
   med formanden for Indre Mission i Danmark Pastor Kold, som var født
   i Ans -   søn af købmand Kold !

Marie Christine    f. 11.02.1829 - gift med Raadmand Boye, Vester Teglbjerg

Christian                                f. 14.09.1826 - gift med Rasmine ( Mine) Nielsine f. Olsen 02.06.1845. De fik følgende børn:

             Anders                                      f. 03.06.1865
                                                                                   Mariane Christine    f- 25.01.1866
   Ane Frederikke f. 01.11.1868    død 24.05.1870
     Jens Christian    f. 26.12.1870
   Karsten Johan Henrik    f. 06.11.1872    død 06.01 1938
   Hans Peter Emil                         f. 11.10.1874 død 02.07 1901 på Corsika
   Georg Andreas    f. 08.12. 1878      død 19.05 1937 i København

Anders Finderup styrede hele koncernen indtil 1863, hvor hans søn Christian overtog Ansgården. Både hans mor og far
døde i 1881, hvorefter han selv døde den 11. juni 1881. Da sad Mine tilbage som enke med 5 børn, hvoraf den ældste Anders
var 16 år gammel.

Hun ansatte Poul Holm He ( søn af prprietær Johan Henrik He Keilstrupgård), som drev gården til 1891, hvor Mines
ældste søn Anders overtog og byggede en ny hovedbygning i 1895. Det er den vi kender som Ansgården .
Det hele blev i de følgende 10-15 år udstykket og solgt fra, og Anders Finderup flyttede til Brabrand i 1917.
Den sidste Finderup i Ans er Henrik, som døde i 1938 og efterlod sig et konkursbo. Hans ejendele blev solgt på tvangsauktion
på Ans Kro.
Efter en samler kom der ikke en men flere spredere!

Til forside