FODBOLD I ANS.
Fodbold har altid spillet en stor rolle i vort lille saamfund.
Klubben hed AGF - Ans Gymnastikforening, men trods navnet var det
fodbold, der var hovedsagen. Foreningen er stiftet 16. februar
1931 , men forinden var der Ans Boldklub, som udelukkende spillede
fodbold . De to foreninger blev sammensluttet i 1935 med Johannes
Petersen som formand. Kontingentet var 2 kr. årligt fror aktive og
50 øre for passive.
Snedker Jørgensen, mekaniker Demstrup,
barber Knudsen, Ander Bilgrav, ? ? Sigvald Kromand,
Michael Bach
Sadelmager Knudsen (bag smed Erhardsen)
Hus & Hjem-Jensen, slagter Overgaard, Søren Holck,
slagter
Vestergaard
Smed Erhardsen (med bolden)
(Ca.
1935)
De
øvrige spillere er fra Bjerringbro (ca. 1920)
Klubben spillede i B - rækken og
kæmpede i mange år for at rykke op i A - rækken. Det
lykkedes endelig i 1948,
hvor min generation var grundstammen de følgende 8-10 år,
og højdepunktet ubetunget var i 1956, hvor vi blev
jyllandsmestre i serie 3.
A-holdet
1951
Jyllandsmestrene 1956
Kjeld Hansen,
Bent Kristoffersen, Poul Verner Sørensen, Jens Verner
Knudsen, Orla
Gellekrog
Kjeld Hansen, Jens Verner Kndsen, Poul Verner Sørensen, Poul
Dahl Knud Jørgensen
Poul Dahl
Kristian Holck
Verner Frandsen
Peter Bent Jensen Kaj
Kristensen
Verner Frandsen
Kaj Kristensen
Bent
Kirkegaard
Vagn
Knudsen
Knud Sørensen Bent
Kirkegaard Vagn
Knudsen
Vi havde da allerede spillet sammen som drenge og juniorhold, så
vi kendte hinandens stærke og svage sider fantastisk godt.
Udover at
vi havde et godt sammenhold, havde vi også viljen til at
vinde, og det var den afgørende grund til vi nåede
så langt.
Desuden havde vi allerede i drengeårene et stort publikum,
selvfølgelig vore forældre, men også andre af byens
borgere fulgte med os, når
vi havde udekampe. På det tidspunkt var vi med i Viborg
oplandsturnering og vandt pokalen to år i træk. Begge gange
spillede vi i finalen
mod Stoholm, hvor man var lige så tossede med fodbold, som i Ans
. Især
forældrene var meget ophidsede, når det ikke gik så
godt. Vi fik
en skideballe i pausen, men Stoholm-drengene fik lussinger
når de havde spillet
dårligt..
Da vi blev 15-16 år var vi jo for gamle til juniorholdet og for
unge til senioholdet. Man var desuden bange for, at vi skulle blive
skadede ved
"knokkelfodbold" i B-rækken . Nogle af os forsøgte
at
spille i Viborg eller Silkeborg på ynglingeholdet, men uden
succes. Vi kunne simpelthen
ikke trives i en stor klub, hvor vi blev betragtet som bonderøve
fra Ans.
Endelig kunne vi komme på seniorholdet, og kunne året efter
i 1948 rykke op i A-rækken, og nu kom nogle gode år med
fine resultater.
Vi blev kredsvindere i 1955. I forårsturneringen vandt vi alle 10
kampe med 46 mål mod 21.: Bjerringbro- Ans 1-4, Ans -
Ulstrup 5-1
Faarvang - Ans 3-7, Ans Hammershøj 4-2, Ans Hinnerup 4-2,
Kjellerup- Ans 0-4, Korsholm- Ans 1-4, Ans Rødkjærsbro
10-0 og Ans Langaa 4-2-
Vejen til Jyllandsmesterskabet gik over: Silkeborg - Ans 4 -5, Skals -
Ans 4-5, Præstbro- Ans 5-2, Varde - Ans 3-4, og endelig
finalen i Faarup,
hvor vi vandt over Fjerritslev 3-0.
Da vi vendte hjem til Ans, fik vi en strålende modtagelse med
stor
fest på Ans Kro. Som præmie vi et sæt
blå- og hvidstribede trøjer - helt gratis!
Til lejligheden var der lavet følgende sang:
Mel.: Vær velkommen Englands Sønner
Se i Ans der er det glade Fodboldhold,
som forstaar at mingelere med en Bold,
naar det gaar i Marken summer
det af glade Publikummer
fra den ældste til den mindste lille Trold
Helt alene det til Fodboldholdet staar
hvorhen Søndagsturen med Familien gaar,
Kingo, Frandsen, Anna Knudsen
i Privatbil og med Bussen,
er i Spidsen hen hvor
Fodboldkampen
staar.
Hvem er ikke vakse naar der skal spilles Bold,
nær og fjern fra samles vores Fodboldhold
helt fra Samsø paa sin "Ræser",
kom Knud Sørensen saa det
hvæser,
Er paa Banen førend Knallerten
er
kold.
Militæret helt fra Padborg rykker ud,
Knudsen kommer gerne paa det mindste Bud,
Ja Jens Verner gerne stryger,
Lørdagsballet saa han ryger,
frisk i Marken opsat paa et brandgodt Skud.
Sergent Knudsen ogsaa kom i Kongens
Klær
bedre kendt som vores Vagn Barber.
Lillemor i Germ han vented ,
der Tilladelsen han hented,
førend glad han ind paa
Fodsboldbanen træèr.
Selvom Skipper er i Karup saom
Soldat,
er det derfor ikke ganske givet
at,
han kan flyve ind paa Banen,
helt præcis - Udvalget aner,
at præcis i Bjerringbro han ser
sin Skat.
Naar Knud Cykelhandler og Poul
Dahl gaar ud,
Lørdag Aften er det med
alvorlig Bud
Om at Bal og stærke
Drikke,
gavner Fodboldsporten ikke,
mon de overholder dette
strenge Bud?
Kaj er hurtigst vistnok paa det hele Hold
flyver rask afsted og møder let en Bold,
som en Fynbo sa`
"hvor knøwwi",
se han spiller sku`med
Røwwi,
Han huserer froran
Maalet som en Trold.
Dersom ikke
Kjeld han just er sejlet ud,
i en Cris-Craft kommer
han præcis, og skud,
prøver
han at faa i Nettet,
men De har det
maaske gættet,
lidt ved siden af gaar
Kuglen stille ud.
Verner Frandsen
han har Kræfter i Behold,
lovlig mange
maaske naar han spiller Bold,
først
Advarsel fra en Dommer,
ak derefter
Fatter kommer
tror I ikke
Vener bliver klam og kold.
Peter
Bent paa Cykel holder sig i Form
fra
Udvalget rejses som Protest en Storm ,
at den
unge Mand ej fatter,
at det
trætter og udmatter,
saa han
blir saa mat og slatten som en Orm.
Se at
træne synes P. W. ikke om
men naar han til Kampen lidt forsinket kom
blev der Liv og Fart og Spænding,
alt sker i en Haandevending,
der bliver skudt paa Maal før man faar set sig om.
Kaj og Fessor de jo i Reserven staar,
lidt nervøs for maalet altid Fessor staar,
Naa hvorom sig alting drejer,
hele Holdet her vi fejrer,
og ved Festen her I al vor Hyldest faar.
Syng saa Jæh, jæ, jubbi, jubbi ...........
Som det fremgår af sangen kom nogle af os langvejs fra for at
spille fodbold hver søndag, så det kunne jo ikke
fungere i længden. Der
måtte nyt blod til, og så gik der en halv snes år,
hvor de unge mennesker stadig hørte om gamle dage. Da kunne man
virkelig spille fodbold
og nå til tops i turneringerne. Det nye hold var igen blevet
kredsvindere. De inviterede da de gamle jyllandsmestre hjem til
sommerfesten.
Nu ville de give os en ordentlig omgang og vise, hvem der var de bedste
!
Behøver jeg at sige, at vi slog dem 3-1, mens vore koner og
børn stod og jublede på sidelinien.
Vagn
Knudsen.
Til forside